SPOT på Midten er et projekt skabt for at sætte fokus på alle de talenter, der befolker de jyske egne i Region Midtjylland – og i november 2022 drønede SPOT på Midten-karavanen til Silkeborg, hvor 7 af Søhøjlandets talenter indtog Kedelhuset.
I tæt samarbejde med lokale aktører og arrangørforeninger for og af unge, skal SPOT på Midten være med til at afdække og understøtte det sprudlende udbud af unge, lokale musikere og arrangører, der holder kreativiteten i live på scenerne på tværs af regionen. I Silkeborg oplevede vi et tæt og stærkt samarbejde med Kedelhuset og spillestedsleder Johannes Konstantin Neergaard, mens vi i afviklingssammenhæng samarbejdede med ungearrangørforeningen Upcome.
Endnu engang er vi kommet retur med en indsigt i det store arbejde, der lægges på spillestederne, i foreningerne og øvelokalerne rundt omkring i regionen. For en organisation som SPOT er det en fornøjelse at se, hvor talenterne og musikken opstår.
Projektet realiseres med støtte fra Region Midtjylland og i tæt samarbejde med en partnerkreds bestående af spillesteder og arrangører fra hele regionen.
Collision
DAATBN
Downtown July ft. Ny Skole Patina
Dead Hands
Nakkeknaekker
Northfield
Skt. Baldrian