From the very beginning, SPOT has been created as a festival for discovering new music. And if there’s one thing that can spark debate, it’s fresh sounds. Choosing the debut artists featured each year is no small feat, which is why a panel of five seasoned industry experts takes on the challenge. In this article series, meet the jury members behind the selections—and find out who deserves your gratitude when you discover your next favorite artist this May!
Meet Mikkel Skov – Programme and production at NusNus, Distortion and Karrusel.
__________________
Why did you say yes to being part of SPOT’s Listening Jury?
It sounded like fun! And honestly, it felt like a real privilege for someone working with programming to have 300 ambitious debut applications lined up in SPOT’s system, so I could just dive in and listen for hours on end. I probably also had a tiny agenda of getting more electronic music represented in the program.
In your opinion, what characterizes an exciting SPOT debutant?
I was primarily looking for a well-thought-out explanation of why this exact moment in their career was the right time to take advantage of SPOT’s debutant program—along with PR materials and songs that I could see making a small or big splash in the music landscape, or simply winning over the SPOT audience live on the day. It was great to see this come from both brand-new artists with strong demos but little to no releases, as well as more established musicians using SPOT to reach their next milestone—whether that was landing a booking agent, management, or a label, or inviting key festival bookers to their show. Reflecting on it now, I think I also subconsciously appreciated when an artist’s own “voice” came through in the application, rather than just a manager’s or agent’s more calculated take. Sue me!
How do you balance your personal music taste with an objective evaluation of an artist or band?
Since I primarily work with live music, I usually prefer to attend a show to experience the energy between the artist and the crowd, the live performance quality, and all that—but obviously, that wasn’t possible with these 300 applications. Instead, I spent a lot of time listening and researching the artists—looking at key stats, milestones, collaborations, fan engagement, and media coverage. If I sensed a match for the event, I’d dive deeper until I could pitch the artist to a friend in a way that would get them off their camping chair and down to the stage. Of course, personal taste influences first impressions, but as a programmer, you have to challenge those instincts with hard data and other perspectives. Booking purely based on personal preference gets boring for everyone but yourself. That said, taste still plays a role in curation. Sometimes you have to trust your gut on whether an unknown act, with their current and upcoming releases, will resonate with ticket-buying audiences—or at least deliver a surprisingly great live experience. Passion for music is why we book for a venue or festival in the first place, so the work will never be completely devoid of heart. But I try to keep my personal taste at arm’s length and let other voices challenge it, so I don’t miss out on obvious bookings outside my usual preferences.
What general trends have you observed in this year’s applications?
Since genres had to be flagged, it was easy to see that roughly a third of the applicants identified as pop artists. I’d bet that’s been the case for the past few years too. Personally, I’m a sucker for high-energy club-pop and silky-smooth choruses, so no complaints there. But it was also great to see many strong applications from (again, self-identified) rock and alternative musicians—it feels like that sound is growing in both popularity and representation in the Danish industry. Yes! On the flip side, there weren’t as many applications from electronic producers and DJs as I had hoped, but that probably reflects the fact that SPOT hasn’t traditionally prioritized that genre (and its many subgenres) yet. It’s certainly not due to a lack of emerging electronic producers. With electronic music steadily carving out a bigger share of the market, I think it would be a smart move for Denmark’s main showcase festival to invest more in that scene. Ideally, SPOT could play a major role in expanding electronic genres to more Danish festivals—especially the smaller ones that attend SPOT for programming inspiration. One way to do that could be by introducing one or two dedicated stages or dance floors designed specifically with DJ sets and electronic live performances in mind—I predict that would be a hit!
What do you see as the biggest challenge for new artists trying to break through today?
At least a third of the 300 applicants could have played at SPOT this year, but we could only pick 35. That just goes to show how many exciting projects and talented creators are out there. With such a high density of talent, standing out must be brutally tough—especially if you don’t already have established industry connections in management, booking, or labels (major or indie). Through this jury work, I became even more aware of the gap between a new indie artist and a new major-signed artist—particularly when it comes to radio and playlist placements and their impact on streams. Like it or not, that’s still part of the game today. That’s why it’s important to be mindful of this when scouting for promising indie artists who don’t have the same industry push, so we don’t overlook hidden gems. Just like every booker today (hopefully) works actively to challenge their biases regarding gender, ethnicity, and age, we should also be aware of these industry dynamics when selecting artists.
What musical development or innovation do you hope to see from future debutants?
I really hope new and emerging bands—and their (probably also new) managers—remember the opportunities available at smaller venues. My first jobs, both volunteer and paid, were at great spots like MellemRummet and RUST in Nørrebro, and I know how much passion goes into finding and presenting new artists there, despite limited resources. In the rush to get onto bigger, more “premium” stages, remember to explore the options at smaller, often volunteer-run venues first—if you’re willing to take on some responsibility, you’ll get creative freedom and a committed partner. And if that show turns into a success, you’ll have a strong story to pitch to your dream venues. Support the small venues!
What impact does performing at a platform like SPOT have on a debutant’s career?
Mileage may vary… but year after year, I’ve seen performances convince agents, managers, bookers, and others to reach out to artists for collaborations of all kinds. The industry—and a ton of music enthusiasts—are all in Aarhus that weekend, making it a great showcase. There are usually at least 4-5 concerts happening at once, so artists should make an effort to invite realistic and relevant industry partners to their show. But remember that many of us in the industry also use the festival to check out a bunch of artists for the first time or to see how a band has evolved since last time—most of us catch 20-30 shows in a weekend. So even if the invitation strategy doesn’t fully land, know that your next collaborator might have quietly slipped into the back of the room—even at the unofficial stages around the city. Kill it!
Is there a particular SPOT performance that left an impression on you? Why?
It’s hard to pick just one, so I’ll go with three. I have to give it up for Asbjørn’s show at Voxhall last year—a tight, flawless performance that channeled equal parts Perfume Genius and Robyn in both sound and energy, solidifying his talent in my eyes. And all that with a broken leg! Then there was Akabanga, who made their proper introduction to Denmark with what was probably the best dancefloor moment of the 2024 festival—live club rhythms at the open-air stage at Institut for X, perfectly timed at midnight for the exact dance peak I was looking for that night. Speaking of Institut for X, on my way to Volume in 2023, I stumbled upon a small, unofficial container stage where an American, Aarhus-based rapper named Tanajah was performing. Her delivery and presence were incredible, and I’ve been following her ever since. It was part of a local 8000-hip-hop showcase, so here’s just a reminder to check out the amazing local talent featured at the unofficial stages all over downtown.
In addition to Mikkel Skov SPOT’s professional jury of 2025 consisted of Dag Audun Kårtvedt, Bine Kronvold, Torsten Cubel and Rikke Thomsen
Fra begyndelsen har SPOT været skabt som en festival for at opdage ny musik. Og hvis der er noget, der kan vække debat, så er det, hvad der afspejler den næste trend, og udvælgelsen af debutanterne, der præsenteres hvert år, er ingen let opgave – derfor overlades den til et panel af fem erfarne brancheeksperter. I denne artikelserie kan du møde juryen bag udvælgelsen til SPOT 2025 – og finde ud af, hvem du skal sende en taknemmelig tanke, når du opdager din nye yndlingsartist til maj!
Mød Mikkel Skov – ansvarlig for programme and production hos NusNus, Distortion og Karrusel.
______________
Hvorfor sagde du ja til at være med i SPOTs Lyttejury?
Det lød jo sjovt! Og altså rimelig privilegeret for en, der arbejder med programlægning, at få stillet 300 ambitiøse debutantansøgninger op på rad og række i SPOTs system, så jeg bare kunne lytte og læse derudaf i de mange timer, som det krævede. Jeg har nok også haft en lillebitte agenda om at få mere elektronisk musik repræsenteret i programmet.
Hvad kendetegner ifølge dig en spændende SPOT debutant?
Jeg ledte som udgangspunkt efter en velovervejet beskrivelse af hvorfor det netop er nu i karrieren, at de skulle benytte sig af SPOTs debutantordning, selvfølgelig i selskab af noget PR- og sangmateriale, som jeg kan se lave et lille eller større splash i musiklandskabet — eller live gå rent ind ved SPOT-publikummet på dagen. Det var fedt at se det komme både fra helt nye artister, der havde stærke demoer klar men tæt på ingen udgivelser endnu såvel som gradvist mere og mere etablerede kunstnere, som ville bruge SPOT til at nå den næste milepæl i karrieren — om det så var at lande agentur/management/label, og/eller invitere interessante festivalbookere til deres shows. Når jeg lige reflekterer lidt mere over det, har jeg måske også, lidt ubevidst, syntes ekstra godt om at kunne høre noget af artistens egen “stemme” i ansøgningen, og ikke blot en managers/agents ofte lidt mere kalkulerede take på det. Sue me!
Hvordan balancerer du din personlige musiksmag med en objektiv vurdering af en artist eller et band?
Jeg arbejder jo mest med live, så hvis der er noget i kalenderen er det bedst at kunne kigge forbi et show og mærke rummet, energien fra artist til crowd og tilbage igen, live-niveauet på dagen, alt det der – det var så ikke helt muligt med de 300 her. Men jeg bruger så også en del tid på at lytte og læse op på artisten – nøgletal, milepæle, samarbejdspartnere, fans, medie/pressedækning osv. Fornemmer jeg et match til det konkrete arrangement, nørder jeg nok videre til et punkt, hvor jeg føler at jeg kan pitche dem kort for en ven med gerne lidt maleriske udtryk – den slags anbefaling du får en ven op af campingstolen, og ned på musikpladsen, med. Selvfølgelig vil ens egen smag farve førstehåndsindtrykket, så det er med at udfordre den hurtige indskydelse med fx tørre tal og andres oplevelser af og med artisten, i hvert fald som programlægger. Hvis du bare booker efter egen smag, bliver det hurtigt kedeligt for andre end dig selv. Dermed ikke sagt at ens smag er helt ligegyldig i kurateringsarbejdet. Fx må man nogle gange jo mærke efter, om man tror, at et ukendt projekt med sine nuværende og kommende udgivelser vil nå at ræsonnere med nye, billetkøbelystne lyttere derude —eller ihvertfald blive en overraskende god koncertoplevelse for de fremmødte. Eller den kan bruges som tungen på vægtskålen i valg af kunstnere, der i de andre vigtige henseende ellers står tæt. Ens bankende musikhjerte er jo nok grunden til at man overhovedet booker for det sted eller den festival, så helt tomt for hjerteblod bliver arbejdet nok aldrig. Men jeg prøver at holde min personlige smag pænt ude i strakt arm og udfordret af andres stemmer, så det ikke blænder mig for at se oplagte bookinger, der måtte ligge udenfor den.
Hvilke generelle tendenser har du observeret blandt årets ansøgninger?
Nu skulle der jo flages med genrer, så det er nemt at se, at ansøgningsfeltet godt og vel består af en tredjedel selverklærede popartister, og jeg tør godt vædde på, at det også har været sådan de sidste par år. Jeg er selv en stor sucker for heftig klub-pumpe-pop eller et sirligt flødeomkvæd, så ikke ét ondt ord der. Men det var også dejligt at se de mange stærke ansøgninger, der kom fra (igen, selverklærede) rock og alternative musikere, og det virker for mig som en lyd hvis felt af udøvere og popularitet kun vokser lige nu i den danske branche. Jæs! Omvendt var der i feltet ikke så mange ansøgninger fra elektroniske producere og DJs, som jeg kunne have håbet – men det afspejler nok også, at SPOT endnu ikke er kendt for at prioritere den genre (og dens utallige undergrene) så meget. Årsagen er ihvertfald ikke, at der ikke findes mange nye elektroniske producere derude, og med den hast, man ser elektronisk musik gnave sig ind i musikmarkedet på, så tænker jeg, at det er en oplagt genrespektrum at investere lidt mere i for hele DKs showcasefestival. Jeg håber i hvert fald på, at SPOT en dag bliver en stor medvirkende årsag til, at de elektroniske genrer udbredes yderligere ud til de mange danske festivaler, særligt de mindre, som besøger SPOT for inspiration til programmet. Det kunne man fx gøre ved at introducere 1-2 scener eller dansegulv, hvis udformning og teknisk er nøje udtænkt med DJ-sets og elektroniske (bord)-liveoptrædener i mente – jeg spår, at det bliver populært.
Hvad ser du som den største udfordring for nye artister, der forsøger at slå igennem i dag?
I hvert fald en tredjedel af ansøgningsfeltet på 300 kunne jeg have set spille til SPOT i år, det var så bare en bunden opgave at finde 35. Det er bare for at sige: shit, hvor er der mange interessante projekter og seje skabere derude. Den tæthed af talent må bare også gøre arbejdet med at skille sig ud ret ubarmhjertigt, særligt hvis du ikke allerede har et samarbejde med etablerede kræfter på hhv. management, booking eller labelsiden, major som indie. Selv opdagede jeg for alvor med jury-arbejdet forskellen på en ny indie artist og en ny major signed artist med fx forskellen i mængden af radio/playliste-placeringer og disses effekt på streams. Om man kan lide det eller ej, er det jo en del af spillet, stadig den dag i dag. Derfor er bevidstheden om det vigtigt ift. at spotte de spændende indie artister, der ikke får samme hjælp til at komme til overfladen, så vi ikke overser noget guld på den bekostning. På samme måde som enhver booker i dag med respekt for sig selv forhåbentligt arbejder aktivt med egne bias om fx køn, etnicitet og alder.
Hvilken musikalsk udvikling eller innovation håber du at se fra fremtidens debutanter?
Jeg håber sådan, at nye og uetablerede bands og deres (sikkert også endnu uetablerede) managere husker på de muligheder, der findes ved de mindre scener og spillesteder. Mine første jobs (frivillige som betalte) var der på gode steder som MellemRummet og RUST på Nørrebro, og jeg ved hvor meget hjerteblod der bliver lagt i at finde og præsentere nye musikere der, og give disse nogle gode oplevelser på og af scenen, på trods af de forholdsvist få midler til rådighed. Så i ens higen efter at få lov til at komme ind på større, nærmest “premium” spillesteder, husk lige at afsøge mulighederne på de små, tit frivilligdrevne først — hvis man er villig til at tage noget ansvar, kan man få vide rammer og en investeret samarbejdspartner. Og hvis koncerten der bliver en god historie, har du jo bare en stærk historie til pitchen til drømmescenerne. Støt de små spillesteder!
Hvilken betydning har det for debutanter at optræde på en platform som SPOT i forhold til deres videre karriere?
Altså, mileage may vary… men jeg har år efter år set hvordan en koncert overbeviste en agent, manager, booker eller lignende om at tage kontakt til artisten ift. et samarbejde af den ene eller den anden slags. Branchen og en masse musikinteresserede gæster er jo i den grad til stede i Aarhus den weekend, så det er jo bare et godt udstillingsvindue. Som regel er der nok mindst 4-5 koncerter i gang samtidigt, så artisten skal selvfølgelig også gøre sig umage med at række ud til nogle realistiske og relevante samarbejdspartnere for at invitere dem til deres showcase. Men husk også at mange af mine branchekolleger ligesom jeg bruger festivalen til at høre en hel masse navne for første gang eller til lige at tjekke ind hvor et band er nu ift. sidste gang man så dem – mange af os sikkert 20-30 shows på en weekend. Så selv hvis invitationstaktikken ikke synes helt at lykkes, så husk bare at jeres næste samarbejdspartner sagtens kan have sneget sig ind bagerst. Kill it!
Er der en særlig SPOT-optræden, der har gjort indtryk på dig? Hvorfor?
Det er svært at vælge, så det må blive 3. Må give den op for Asbjørns koncert på Voxhall sidste år – et tight perle af et show, som om at han kanaliserede lige dele Perfume Genius og Robyn i sangene og energien, og fik i mine øjne sat to fede streger under sit talent og virke, og så med et ben i gips(!). Senere introducerede Akabanga sig til gengæld for alvor for DK, med det der for mit vedkommende nok var 2024-festivalens bedste dansegulv til open-air scenen ved Institut for X. Håndspillede klubrytmer og placeret helt perfekt ved midnatstid til at give mig (og resten af crowdet) den dansepeak, jeg ledte efter den aften. Apropos Institut for X kom jeg på vej mod Volume en dag i 2023 også forbi en lille fed uofficiel containerscene, hvor en amerikansk, Aarhus-boende rapper, jeg senere fandt ud af hed Tanajah, rappede og leverede hendes sange med et helt vildt overskud. Jeg har fulgt hende siden. Det var vist til en lokal 8000-hiphop showcase, så bare en reminder herfra om også at tjekke noget af al det lokale talent ud.
Ud over Mikkel Skov bestod SPOTs professionelle jury i 2025 af Dag Audun Kårtvedt, Bine Kronvold, Torsten Cubel og Rikke Thomsen.
