Efterklang

ft. B.O.X

2019 bliver et spændende år for Efterklang, og et af de første nedslag bliver på SPOT, hvor de vil fremføre nye og endnu ikke udgivne sange (på dansk) samt sange fra deres imponerende bagkatalog. Med sig på scenen har Efterklang det belgiske ensemble B.O.X, som har specialiseret sig i at spille ny musik på hundrede-år gamle barokinstrumenter.

Det er snart 7 år siden, at Efterklang har udgivet et album, og efter de i februar 2014 spillede en koncert under navnet The Last Concert, har de fleste været under den forkerte opfattelse. at det var helt slut. Koncerten markerede et skift til en ny, reflekterende og eksperimenterende tid for bandet, som siden da bl.a. har udgivet to albummer med bandet Liima og en opera i samarbejde med komponisten Karsten Fundal. I 2019 vil Efterklang forny sig endnu en gang.

SPOT Festival ● Vester Allé 15 ● 8000 Aarhus C ● Tlf: 8612 8444 ● info@spotfestival.dk