Spotify fejrede 10 år i Danmark

Spotifys 10-års jubilæum fejres på årets SPOT Festival med et seminar, hvor branchen samles for at diskutere streamingtjenestens effekt på industrien, lytterne og musikken

Seminaret fredag formiddag bød på endnu en fyldt sal, hvor musikbranchen samles for at diskutere Spotify i anledning af deres 10-års jubilæum i landet. Fokusset var på pengene, og på hvordan Spotify har ændret musikbranchen.

Der er sket en ændring i musikmarkedet, og moderator Jesper Bay fremlægger kølige tal, der viser, at den digitale omsætning i dag udgør 92,7 % af det danske musikmarked (IFPI 2020). Spotify har haft stor indflydelse på brugernes musikforbrug og musikselskabernes omsætning. Deres indkomst er halveret i forhold til, hvad de omsatte for, for 20 år siden. Nedgangen har tvunget branchen til at retænke distribution, hvordan musik bliver skabt, og hvordan det kan sælges.

”Spotify har ændret alt ved, hvad musik er – eller er i gang med det. Der er i dag en ny måde at skabe værker på,” fortalte Anders Reuter, Ph.d. i musikvidenskab, og forklarede videre, hvordan de digitale platforme gør, at musikken aldrig rigtig er færdig. Man kan altid rette, uploade igen og så videre. 

Det gør også, at man kan teste markedet på en anden måde end tidligere. Et album skal ikke nødvendigvis være færdigt og sælges fysisk. I dag ser vi Kanye West udgive et album fra den ene dag til den anden, mens han fortsat redigerer i musikken. Der kan altid tilføjes en artist, som giver sangen et nyt liv, som Beyoncé gør på ’Savage’ og Ariana Grande på The Weeknd’s ’Save Your Tears’.

Spotify og streamingtjenesterne har haft stor effekt på industrien, og Reuter uddyber, at ”der er sket et skift i måden vi lytter på. Vi lytter ikke efter genre længere, men efter en sammenhæng.” 

Skiftet er sket i takt med, at musik er blevet mere tilgængeligt. Vi hører musik hele tiden. Mens vi går, cykler, er på restaurant og så videre. Derfor vælger vi playlister, der passer til vores aktiviteter og humør. Spotify har derfor også magten til at vælge hvilke sange, der kommer på hvilke playlister – og hvem der derved får muligheden for succes.

Der mangler balance i den danske musikbranche

Foto: Malthe Roland

I den danske musikbranche er der 43 % kvinder og 47 % ikke-ciskønnede, der har oplevet diskrimination. Holdt op mod de 9 % mandlige adspurgte, så er det et foruroligende højt tal. Uanset om statistikken er kategoriseret ud fra etnicitet, køn eller seksualitet, så er det gældende at de minoriserede altid er i overtal.

Musikbranchen skal være bedre til at opsøge information ved forskere og hos organisationer som Another Life. Repræsentation er nemlig ikke noget, der er givet – det er noget, som man skal arbejde for. Og det er noget, som panelet på seminaret ‘Hvordan ændrer vi repræsentationen i musikbranchen’ pointerer flere gange; at mangfoldighed ikke er lig med diversitet og en balanceret repræsentation af ansatte. Man skal ændre på meget mere end det.

Lokalet er fyldt, og størstedelen af publikum er unge mennesker. I løbet af de korte 45 minutter kommer panelet vidt omkring og konstaterer i fællesskab, at diversitet, repræsentation og mangfoldighed er en kompleks størrelse. Det skal dog ikke stoppe os i at tale om, hvordan vi kan forbedre branchen. 

Det er organisationen Another Life, der står for seminaret. De to stiftere, Sofie Westh og Rosa Lois, lancerede projektet i marts 2021. På seminaret fortæller Westh om Another Lifes rapport: ”Der er strukturer der ikke tilgodeser minoriserede i musikbranchen. Der må være tale om en giftig kultur.” Hele rummet nikker anerkendende, og debatten går nu på, hvad man kan gøre konkret, da strukturer kan virke flygtige og fluffy.

Tess S. Skadegård Thorsen er forsker og har blandt andet beskæftiget sig med diskrimination i filmbranchen. Hun forklarer, at der i Danmark er en tendens til, at vi forstår diskrimination på en måde, hvor vi som individer skal løfte udfordringen. Vi tror, vi skal blive mere rummelige og empatiske, men det handler i højere grad om at forstå de magtpositioner, der beslutter og handler. Man er nødt til at undersøge, hvem der bestemmer hvad, og hvilke poster de sidder på. 

Alle i panelet er enige om, at forandringen skal ske oppefra. Genreorganisationen SNYK og virksomheden Live Nation laver tiltag og uddannelsesforløb, der informerer om diskrimination og hvordan man kan undgå det. For at der sker en forandring er det dog vigtigt, at lederne i musikbranchen også deltager. De sender nemlig ofte deres medarbejdere. Panelet argumenterer i dag for, hvorfor beslutningstagerne også skal deltage:

I musikbranchen arbejder de fleste sig op, og det gør også, at når man en dag når til en lederstilling, så har man ikke en lederuddannelse. Så man kan overveje hvorvidt disse skal efteruddannes eller om der skal laves en mentorordning – blot for at komme med et par forslag fra debatten.

Når man tænker på, at musikbranchen er domineret af mænd, kan det undre en, hvor de er henne, når et tema som dette bliver drøftet til Danmarks eneste musikkonference.

Få et gennembrud på det tyske musikmarked

Foto: Allan Nissen

Af Cecilie Feldvoss

Den lille sal bliver hurtigt fyldt, og folk står langs væggene for at kunne være i lokalet. Panelet sidder i en næsten ceremoniel halvcirkel, stilheden breder sig og moderator Jakob Sørensen (The Bank) gør sig klar.

Seminaret handler om det tyske musikmarked. Moderator Jakob Sørensen lukker sin intro til seminaret ’Let’s talk Germany’ af med: ”Vi taler ikke om Tyskland, så det gør vi i dag.”

Pointen med dette seminar er i grove træk, at det tyske marked er uudnyttet. Hvis man sætter tid, penge og fokus af til at dyrke dette land, så vil det give pote. Tom Weber (Radio PR) forklarer deltagerne, hvordan Tyskland er et anderledes marked. Et marked der er opdelt i regioner, hvilket har betydning for, hvordan man skal tilgå det. Weber understreger at dette er et stort marked, men at det kan brydes ned, hvis man forstår radiostationerne.

”Selvom radio er old school, så er det meget brugt i Tyskland,” siger Weber. Han følger op med en statistik der viser, at 94 % af alle tyskere lytter til radio hver dag. Det betyder, at det kan være rigtig vigtigt at komme på en playliste og i radio-rotation, så kan artisten nå ud til 3,5 millioner lyttere om dagen, med et hit.

Det er dog ikke nemt gjort. Det er en lang rejse, og Christoph Pancke (Selective Artists) understreger: ”Det tager tre til fire år at etablere en karriere i Tyskland.” Og når det er sagt, så tog det Tina Dickow ni år.

Hvad man skal forstå omkring det tyske marked er, at det er et importmarked, pointerer Pancke. Tyskland bruger ikke energi på at eksportere tysk musik til andre lande, men i stedet på at få udenlandsk musik ind på det tyske marked. Og det er her der opstår en mulighed.

Jan-Erik Stig (Warner) fortæller at deres interesse i Tyskland startede, fordi de netop så en mulighed – og tog den. Det har resulteret i, at flere artister spiller koncerter og får succes i landet, og Stig fortæller, at dette handler om et opbygget tillidsbånd mellem nationer: ”Hvis vi kan løbe de første kilometer, så vil de [red. Warner Tyskland] løbe resten af maratonet.”

Moderator Jakob Sørensen lukker spøgefuldt af med at sige: ”Hvis du får succes i Tyskland, så kan du få et comeback.” Her henviser han til kunstnere som Dua Lipa og Rag’n’Bone Man, der ikke slog igennem i deres hjemland først, men kom stærkt tilbage efter et gennembrud i Tyskland.

Holdet bag Oscar-vindende film ”Druk”: ”Det tog måneder at finde den perfekte sang”

Ved dette års Oscars hev den danske film ”Druk” den gyldne statue med hjem for bedste udenlandske film. Ikke bare er det en fantastisk film, men også musikken har fået stor cadeau – især nummeret af det danske band Scarlet Pleasure.

Af Henriette Søvsø Szocska

Det lille mødelokale er fyldt til randen med folk, der glædeligt venter på at høre nærmere om den prisvindende film. Editor Anne Østerud, producer Kasper Dissing og music supervisor Mikkel Maltha arbejdede tæt sammen med instruktøren, Thomas Vinterberg, på filmen ”Druk”. De er i dagens anledning mødt op for at fortælle om historien bag musikken til filmen.

Hvis du har set filmen eller lyttet med i radioen, så kender du nok allerede nummeret af den danske pop-trio Scarlet Pleasure, ”What a Life”, der optræder i både traileren og flere steder i filmen. Sangen, der har lagt lyd til en af de mere ikoniske scener i filmen, er fundet efter flere måneders søgen i en stor rodekasse bestående af flere tusinde sange af alverdens genrer.

”Vi skulle finde en sang, der matchede Mads’ ekstatiske dansescene og filmens stemning. Den skulle være perfekt”, siger Mikkel Maltha og fortsætter: ”Det var faktisk slet ikke os der fandt nummeret. Det var Vinterbergs kone.”

Oprindeligt var det dog ikke dette nummer, som holdet havde tiltænkt den ikoniske dansescene med Mads. Det var herimod et nummer af den amerikanske sangerinde Billie Eilish. Men det projekt faldt hurtigt til jorden. ”Vi fik egentligt grønt lys fra Billie Eilish, men vores budget kunne simpelthen ikke følge med”, siger Anne Østerud med et smil på læben. Men heldigvis var Scarlet Pleasure mere end klar på at lade deres sang indgå i filmen. De tillod også holdet, at modificere og lege med nummeret, så det kunne passe helt perfekt til dansescenen. ”Det har været det absolut tætteste kreative arbejde vi nogensinde har haft med en kunstner”, siger Mikkel Maltha.

Mød Music Supervisors: Speed-dating I forretnings øjemed

Foto: Allan Nissen

Speed-meeting-konceptet er på SPOT+ for syvende gang, og deltagerne venter i flok udenfor dobbeltdørene. Music Supervisorerne står allerede i lokalet, klar til at få nye kontakter og finde nye musikkataloger.

Af Cecilie Feldvoss

Små, høje cocktailborde fylder rummet, alle står op og er på dupperne. Hvert kvarter ringer en håndholdt klokke og halvdelen af menneskene bevæger sig rundt i det store grå rum.

Dynamikken er forskellig fra bord til bord, måske selvsagt, da det er forskellige mennesker, forskelligt hvad de leder efter, og hvad de kan bidrage med. Men fælles er en stor respekt for hinanden og deres arbejde.

Terese Gustafsson er Creative Manager ved Pusher og arbejder tæt sammen med music supervisore. Marcus Faal fra One Seven spiller 30 sekunder af et nummer, undervejs kommenterer Terese Gustafsson ”cool bas”. I løbet af få minutter ved de hvad hinanden står for, og hvad de hver især kan tilbyde. De ender med at udveksle mail-adresser og aftaler at mødes i København i weekenden, hvor den Berlin-baserede Creative Manager skal hen efter SPOT Festival.

Det er lidt som en speed-date. De skiftes til at præsentere sig selv, hvad de laver og hvad de søger i en partner. De fleste møder ender i en mailudveksling, hvilket nok også er årsagen til at arrangementet er så populært.

Lynn Fainchtein, Music Supervisor for casete.com, har sit næste møde med Jeppe Kaltoft fra StereoRoyal. Hun vil helst ikke lytte til musikken i det travle rum, hvor summen af snak fylder det meste.

”Når jeg lytter, så kan jeg lide at sortere musikken i mapper, bruge dem senere og have dem i baghovedet.” Hun uddyber, at det ikke giver mening for hende at lytte til musikken her og nu, fordi hun vil glemme det i mængden af alt det andet. Det er dog primært fordi, at hun gerne vil bruge det musik hun hører, og hun leder efter det der passer til hendes projekter. Hun tilføjer:

“Og hvis jeg kan lide det, så downloader jeg det,” siger hun med et smil, mens man ikke er i tvivl om, at hun mener det.

De ender med at aftale, at Kaltoft skal sende hende to albums, som hun gerne vil lytte til. Og som Kaltoft siger efterfølgende, så er det ikke så tit at man aftaler at sende noget konkret efter et 10 minutters møde. ”Men det tyder måske på, at det her er et godt match,” siger Kaltoft.

Det giver god mening, at dette internationale rum er et populært arrangement, hvor kontakter bliver delt, også selvom aftaler ikke kommer i hus.

Festivaler og spillesteder skal arbejde sammen om mere bæredygtighed

Af Henriette Søvsø Szocska

Efter halvandet års ventetid grundet covid-19 kunne det første SPOT+-arrangement atter finde sted. Det blev til en spændende paneldebat med fire kompetente debattører, der skulle diskutere bæredygtighedens fremtidige udsigt i musikindustrien. Deltagende i paneldebatten var William Skeaping (Extinction Rebellion), Linnéa Elisabeth Svensson (Greener Events), Nicolaj Holm (Aalborg Kongres og Kultur Center) og Martin Thim (Northside og Tinderbox).

Anne Jensen, som var moderator, fandt det meget passende, at netop dette arrangement lå som festivalens første. De knapt 40 fremmødte i lokalet nikkede bekræftende, da Anne begrundede det med, at debattens emne er et af nutidens absolut vigtigste problematikker. Amerikanske William Skeaping var meget aktiv i debatten og indledte med at skitsere den klimamæssige problematik, der gør sig gældende i den musiske verden.

“Lige nu befinder vi os i en slow motion katastrofe. Det værst tænkelige scenarie er netop ved at udspille sig”, siger William Skeaping. De resterende debattører stemte i, og var enige om, at vi alle er nødt til at anerkende, at det er et kollektivt problem, der også kun kan løses i fællesskab. Paneldeltagerne mener, at festivaler og spillesteder bærer en stor del af ansvaret i forhold til at fremme bæredygtigheden. Det gør de, da de samler mange tusinde mennesker og er derfor med til at foranstalte et kæmpemæssigt forbrug og et bemærkelsesværdigt aftryk på miljøet.

”Som led i at mindske vores klimamæssige fodspor, så arrangerer vi vores festivaler uden at have parkeringspladser tilgængelige. Det irriterer nogle af vores gæster, men samtidigt gør det, at de bliver nødt til at tage bus eller tog”, siger Martin Thim. Martin og resten af paneldeltagerne mener, at det er lignende tiltag, der kan gøre en større forskel i sidste ende.

“Problemet kan kun blive løst, hvis alle tager del i løsningen og gør radikale ændringer i deres kulturelle og økonomiske vaner”, siger William Skeaping afslutningsvis.

Ja Ja Ja Nordic Brunch at SPOT Festival, with MXD & NOMEX – KOPI

It feels like a lifetime since we hosted our last live Ja Ja Ja event all the way back in February 2020, and a lot has changed since then. One thing that remains the same however, is the phenomenal amount of fantastic music emerging from the Nordic countries.

As the world regains some sense of normality, we’re thrilled to announce that we’ll be heading to SPOT Festival in Aarhus for a much anticipated edition of our Ja Ja Ja Brunch series! If you’re a professional heading to the event, and you’d like to get to know the Nordic artists and teams that are also at SPOT, then sign up below to join us for a light brunch, coffee, and a long overdue catch up. We’re very happy to be producing this event in collaboration with MXD and NOMEX.

Please note that capacity at the venue is limited, and we’ll be serving sandwiches, coffee and juice on a first come, first served basis.

Ja Ja Ja Nordic Brunch at SPOT Festival, with MXD & NOMEX

Friday 17th September
10.30 -11.30am

Venue: Depanneur – Skovgaardsgade 13, 8000 Aarhus C
(Location)

RSVP

Ja Ja Ja Nordic Brunch at SPOT Festival, with MXD & NOMEX

It feels like a lifetime since we hosted our last live Ja Ja Ja event all the way back in February 2020, and a lot has changed since then. One thing that remains the same however, is the phenomenal amount of fantastic music emerging from the Nordic countries.

As the world regains some sense of normality, we’re thrilled to announce that we’ll be heading to SPOT Festival in Aarhus for a much anticipated edition of our Ja Ja Ja Brunch series! If you’re a professional heading to the event, and you’d like to get to know the Nordic artists and teams that are also at SPOT, then sign up below to join us for a light brunch, coffee, and a long overdue catch up. We’re very happy to be producing this event in collaboration with MXD and NOMEX.

Please note that capacity at the venue is limited, and we’ll be serving sandwiches, coffee and juice on a first come, first served basis.

Ja Ja Ja Nordic Brunch at SPOT Festival, with MXD & NOMEX

Friday 17th September
10.30 -11.30am

Venue: Depanneur – Skovgaardsgade 13, 8000 Aarhus C
(Location)

RSVP

SPOT 2021 og dansk musik skal kigge fremad

Kære læser

Kære skønne, dejlige, hårdt-savnede læser 

Det var egentlig ikke meningen, at det festivalmagasin, som du står med i hånden eller læser online, skulle handle ret meget om Covid-19. Det hænger os alle langt ud af halsen, og det ligger egentlig i SPOT Festivals natur og eksistensberettigelse, at vi skal kigge fremad. Alligevel virker det på mange måder unaturligt at lave det her magasin uden at inddrage den store, verdensomspændende elefant i porcelænsbutikken. Og det er bestemt ikke, fordi det skal lyde som en klagesang, men er du dog vild(!), hvor har det været belastende at skulle aflyse, bygge op til noget nyt, aflyse, bygge op til noget nyt, aflyse, bygge… du forstår, hvad jeg mener. Nu er vi langt om længe dér, hvor vi ved, at vi kan skabe og afvikle en festival, hvor vi kan stå op til koncerterne, hvor vi kan holde om hinanden og være sammen om at opleve den energiudladning, som rammer os fra det optrædende band, der står lige dér på scenekanten. 

Men når nu stort set alt er blevet påvirket af den der vederstyggelige pandemi, så virker det uundgåeligt, at den danske musikscene og branche, herunder også SPOT Festival, er blevet påvirket af den. Jeg vil rigtig gerne være den, der bare siger, at nu skal vi kigge fremad, men jeg har brug for først at vide, hvordan det egentlig går – og der er ikke nogen bedre at stille lige præcis det spørgsmål, end SPOTs leder og min chef, Gunnar K. Madsen. Så jeg tog en ærlig snak med ham.

Chef, hvis du nu skal være helt ærlig og ikke tænke så meget over, hvor mange og hvem der lige læser med, hvor ramte er SPOT Festival så af Covid-19?


Vi oplever også en tidligere og større interesse for vores billetsalg i år, der jo nok skyldes en blanding af vores længsel efter gode, store fælles oplevelser og den kendsgerning, at der måske stadig vil være adgangsbegrænsninger helt hen i september. Der har heller ikke været nedgang i kunstnernes interesse i at spille på SPOT, så mit svar lige nu er selvfølgelig meget optimistisk.

Var vi i virkeligheden tæt på at dreje nøglen om, eller var det aldrig på tale?


Ja, vi var absolut i farezonen sidste år, da vi ikke kendte noget til vores konkrete muligheder for at søge eller få kompensationer. Corona-truslen mod os lå på flere planer. Dels truslen mod den samlede års-økonomi, dels en reel risiko for at lide likviditets-døden, hvor forretningen egentlig er god nok, men den konkrete mangel på kapital i situationen kan medføre lukning. Dels medarbejder forholdene, om vi ville kunne holde på medarbejdere – altså dig og dine kolleger – hvis ikke vi kunne holde forretningen kørende med alternative opgaver. En formidlingsvirksomhed som SPOT – og mange andre – trues jo ikke blot på sin evne til at omsætte her og nu, men i lige så høj grad på evnen til at planlægge fremtidens opgaver. Derfor måtte vi arbejde uden om lønkompensations-systemet og klare os selv. 

Vi har snakket meget om, at dansk musik er blevet ramt af store tab, både i forhold til økonomi og momentum, men hvor slemt ser det egentlig ud? Hvad er din fornemmelse?


Tjaeh… jeg var tidligt ude og advare om, at særligt kulturens vækstlag var i farezonen. Ikke så meget på grund af store omsætningstab, men mere tab af karriere-momentum. Det, mener jeg stadig, holder vand. Inden for vores musikområde varetages størstedelen af formidlingsarbejdet for nye artister af private firmaer, der jo også blev ramte på deres eksistens, da det hele ramlede sidste år. Disse firmaer fokuserede naturligt først og fremmest på de største artister, hvorved der forsvandt “manpower” fra vækstlagene, ligesom det var mit indtryk, at den gamle tommelfingerregel: “sidst ind, først ud” også gjaldt vores område.

Heldigvis er virkelysten stor på hele musikområdet, så det hele er ikke faldet sammen. I princippet mener jeg ikke, at musikområdet er ramt hårdere end så mange andre vigtige faggrupper, men jeg har oplevet, at kompensationsordningerne både har haft mange uønskede slagsider og også, at de har været rullet mangelfuldt ud – ikke mindst i 2020. Vi er mange i musiklivet, der har haft en oplevelse af, at staten har haft rigtig svært ved at forstå musik og kultur, der lever på andre grundvilkår end fuld offentlig forsørgelse. Personligt håber jeg, at covid-krisen kan bidrage til at vi får gennemført nogle forbedringer og moderniseringer af den offentlige kulturstøtte.

Foto: Anita Eldjarn

Men hvad så nu, hvordan indhenter vi det forsømte og det tabte… er det bare tilbage til det “normale”?


Der er ikke noget, der hedder ‘tilbage til normalen’ i min bog. Det er fremad mod nye normer, oplevelser, scener, kunstnere og udtryk. Vi tager da alt det med, der fungerer godt – gode samarbejdspartnere og velfungerende scener – men udfordringen på den lange bane vil jo for os ikke mindst være, hvordan vores samlede musikliv og musikproduktion udvikler sig post corona – både nationalt og internationalt. Hvordan vi bedst kan bidrage til at placere dansk musik ude i verden. Hvordan SPOT fortsat kan bidrage til at skabe synlighed for den enkelte artiste og for hele vores diversitet på musikområdet. SPOT har altid søgt at balancere sit brand, så det kunne rumme alle de kunstneriske udtryk og ambitioner.

Kan du allerede nu mærke, at der er nogle ting, som vi hos SPOT Festival gør anderledes end før Covid-19, hvor forandringen kommer til at vare ved?


Umiddelbart tror jeg, at Covid-19 sparker lidt ekstra til vores digitale markedsføring. Derudover vil det nok mest være på den strategiske udvikling af SPOTs samarbejder med eksterne partnere hen over hele året, der kommer til at skabe nogen forandring. Eksempelvis regionale samarbejder som det vi allerede har sat i søen – SPOT på Midten – hvor vi forsøger at skabe mere synlighed på de decentrale produktionskræfter og kunstneriske strømninger. Men jeg er da også spændt på, om nye vilkår for den internationale musikformidling kommer med nye udfordringer til os? Jeg kunne godt forestille mig, at det internationale arbejde i stigende grad vil omfatte samarbejdsprojekter, hvor vi udveksler bands og artister eller produktioner mere end blot eksporterer fra a til b. Det åbner i givet fald dørene ind til nogle nye, spændende kunstneriske samarbejder på tværs af landegrænser. Vi er så småt begyndt med små pilot-projekter gennem de sidste par år – det kunne jeg godt se blive udvidet.

Hvis vi nu skal tage de positive Covid-briller på, har pandemien så også været med til at gøre nogle gode ting for musikbranchen?


Det må musikbranchen nok svare på. Men jeg synes da, at pandemien har afsløret nogle store mangler på det indbyrdes kendskab til hinandens arbejdsvilkår og økonomiske rammer. Det vil da være positivt, hvis vi bliver dygtigere til at ajourføre kulturområdets reelle “levevilkår” – hele fødekæden igennem og på tværs af både kultur- og erhvervspolitiske formål og interesser.

…og er der noget, som har ændret sig positivt i forhold til det politiske arbejde med dansk musik og kultur?


Njah… måske er der skabt rum for at dørene kan åbne sig for en tiltrængt modernisering af begrebet “kulturpolitik” – men det vil nok være naivt at tro, at der allerede nu er skabt ændringer. Politik er jo, på godt og ondt, et tungt system, der ikke ændrer sig uden videre. 

Men jeg vil gerne sige, at kulturpolitikken kunne være lige så logisk et mål for reformer, som så mange andre samfundsområder. Reformer skal man dog ikke jaske igennem, men måske får vi lidt ny energi ind i arbejdet, når der til nytår nedsættes et nyt Projektstøtteudvalg for Musik, så man kan tage nogle indledende reform-spadestik. Særligt med henblik på kryds-problematikken mellem kultur og erhverv, på sikring af diversitet i musiklivet og på udvikling af mere fleksible redskaber i arbejdet med henholdsvis udvikling og bevarelse. Jeg synes, at vi i for mange år har haft en lidt slap tilgang til at “læse” vores musikliv, hvor alt musik skal behandles på samme måde på trods af store forskelligheder i vilkår og udtryk.

Jeg er jo heldigvis ikke så gammel, at jeg har glemt at håbe.

Hvor meget glæder du dig til at kunne lave en festival, hvor folk kan tage til koncerter og stå op uden at skulle tænke på holde afstand?


Jeg har en ubeskrivelig stor længsel efter, at vi igen kan færdes sammen uden at tænke i afstande. Ligesom der er mange gode ting ved, at vi “opper” os helt generelt på hygiejneområdet, så skal det ikke spolere vores naturlige behov for at kramme hinanden, holde i hånd og være tætte fysisk. Jeg frygter nok også lidt, at den fysiske afstands-holden skal legitimere en nedgang i mental nærvær og empati.

Og er vi klar til at holde en SPOT Festival, der kan leve op til det, som en SPOT Festival skal kunne?


Stensikkert! Det bliver et brag af en fest for musikken, for nye udtryk og nye kompositioner. Og en fejring for alle de gode kræfter, der har taget turen gennem krisen, overlevet og bevaret mod og energi til at fortsætte arbejdet fra der, hvor de hver især står efter krisen.

Sådan kan du lande på scenen til SPOT

Foto: Tricia Yourkevich

Du kender det godt. Teksten er skrevet, bandet har spillet det igennem, og alle er tilfredse – et hit er født. Men hvad gør man så, når man skal videre med den her nye, gode musik? Man ansøger da til SPOT Festival.

Meget god musik er udsprunget fra de SPOT’ske scener gennem de år, festivalen har eksisteret. Og hvert år, er mange af artisterne landet på plakaten via ansøgningsrunden. Det perfekte sted at få prøvet din musik af. Nogle gange er den der bare fra start, og så stryger din musik gennem processen, mens det andre gange ikke slår til i første, anden eller sågar tredje omgang. For selvom det reelt er en musikalsk free ride at sende sin musik ind til SPOT-ansøgningsrunden, og du kan gøre det alle de gange du vil, så har vi tilladt os at forhøre os med booking-agent Sofie Høj fra The Artist, der giver sine perspektiver på, hvordan man som person fra branchen bruger SPOT, og hvad der, ifølge hende, er vigtigt i en ansøgning. Og fra den anden side af bordet vil SPOT Booker Jesper Thisgaard give sine input til den gode ansøgning set fra modtagers side.

Lavpraktisk og langsigtet
Vi starter helt stille og roligt ud med de grundlæggende ting. Der er jo trods alt ikke så meget at rafle om, hvis ansøgningen ikke fanger dem, der skal sidde med den. Og helt logisk så peger Jesper Thisgaard på musikken, der for ham er alfa omega i den gode ansøgning.

“Musikken er nøglen, når jeg skal lytte videre i en ansøgning. Det giver selvfølgelig sig selv, at der skal være et åbenlyst talent eller et godt potentiale for, at man begynder at dele de store point ud, men det er også de helt simple overvejelser om, hvordan musikken præsenteres, som kan gøre den store forskel. Få uploadet dine sange i den rækkefølge, som præsenterer dit projekt allerbedst, og prioritér benhårdt når det kommer til, hvor mange sange du uploader. Som med så meget andet, er det kvalitet frem for kvantitet”, fortæller Jesper Thisgaard.

Et upload af en halvfærdig demo gør altså ikke nødvendigvis noget godt for dig og din ansøgning, hvis du har en eller to godt indspillede sange ved hånden. I hvert fald ikke, hvis du skal skabe det ideelle førstehånds-lydindtryk. For Sofie Høj er det bedste råd til ansøgningen, at du netop ikke tænker, at der altid kommer en ansøgningsrunde igen næste år, hvis det ikke lige går i første omgang. “Det er vigtigt at have en klar og langsigtet plan for, hvorfor det giver mening at spille SPOT netop det år. Sørg for at tydeliggøre resultater og historik forud for SPOT, og forklar samtidig, hvordan SPOT Festivals udstillingsvindue kan bruges som afsæt på det videre forløb,” lyder det fra Sofie Høj, der til dagligt arbejder med artister som Dopha, Hugo Helmig, FRAADS og Joyce.

Foto: Allan Høgholm

Hvornår er man klar?
Det med at føle sig klar kan Jesper Thisgaard skrive under på, som en gennemgående beretning i mange af årets ansøgninger. “Corona-vinklen har været meget dominerende for folks fortællinger i den forstand, at man er “mere klar end nogensinde”, hvilket nok skyldes, at de på en måde har haft to år til at blive helt klar – både med materiale og mentalt. Men vi har også set et bredere felt af stærke talenter i år, som jeg tænker netop skyldes lidt ekstra tid til at mærke efter”, lyder det fra Jesper Thisgaard.

Øv dig og vær’ åben
Nu har vi fået to perspektiver på ansøgningsrundens do’s and dont’s, og hvilke tanker man, som brancheperson, gør sig, hvis man skal hjælpe sin artist videre i processen mod en SPOT-optræden.Og som et sidste råd fra Sofie Høj til de af jer, der sidder med en musikalsk drøm og en overvejelse om at søge til SPOT enten næste år eller længere ude i fremtiden:

“Find et hold, der tror på dig, og vær’ åben overfor sparring og inputs. Og så skal musikken selvfølgelig være god. Det er sangene og liveudtrykket, der skal være det bærende – så øv dig og bliv ved med at skrive en masse gode sange.”