SPOT på Midten i Viborg

SPOT på Midten er et projekt skabt for at sætte fokus på alle de talenter, der befolker de jyske egne i Region Midtjylland – og i efteråret var vi forbi Paletten i Viborg, hvor seks talentfulde acts viste, hvad byen har at byde på. 

I tæt samarbejde med lokale aktører og arrangørforeninger for og af unge, skal SPOT på Midten være med til at afdække og understøtte det sprudlende udbud af unge, lokale musikere og arrangører, der holder kreativiteten i live på scenerne på tværs af regionen. 

Endnu engang er vi kommet retur med en indsigt i det store arbejde, der lægges på spillestederne, i foreningerne og øvelokalerne rundt omkring i regionen. For en organisation som SPOT er det en fornøjelse at se, hvor talenterne og musikken opstår. 

I kan se  alle de seks videoer herunder, samt en fælles video der inkluderer udtalelser fra aktører, musikere og en hilsen fra 1. viceborgmester i Viborg Kommune, Mads Panny. 

Projektet realiseres med støtte fra Region Midtjylland og i tæt samarbejde med en partnerkreds bestående af spillesteder og arrangører fra hele regionen.

AHEAD feat. Jaden Castro

Sikha

WØLDIKE

Ny Skole Patina

Haidarito

Maiko