Fre 5. maj 20:00 | Godsbanen – Remisen

Rock The Region præsenterer seks ambitiøse nye artister i en eksklusiv opsætning på dette års SPOT Festival. Publikum får korte intense smagsprøver og vil opleve en varieret koncertaften med friske bud på genrer fra nordisk folkpop, over elekronisk crooner rock til hiphop. De seks bands rammer SPOT Festivalen i topform, efter at have turneret fem aftener i det midtjyske.

Rock The Region er et projekt skabt i samarbejde mellem en række af regionens musikfællesskaber, for at udforske og støtte den midtjyske talentmasse. Målet er at forbinde musikfællesskaber, musikprofessionelle og talentfulde musikere i et konstruktivt skabende netværk.

Programmet for aftenen:

Facaden: 20:00 – 20:20
Genre: Hiphop / rap
Facaden er en ung fremadstormende og yderst produktiv rapper fra Silkeborg. Tre Ep’er har set dagens lys siden 2014 og i foråret 2017 er debutalbummet ude. Udtrykket er baseret på ærlige, udleverende og vedrørende tekster med lyrikken i højsædet, leveret slagkraftigt live med et stærkt fem-mands band i ryggen.

Facebook
Musik

RYAN: 20:30 – 20:50
Genre: Nordic Folk
Den musikalske fakkel, Ryan bærer videre, er tændt af musikhistoriens oprindelige singer/songwriters, og med en sangskrivning destilleret på americana, folk og pop er slutproduktet en slags nordic folk med et aldrig svigtende øre for et fængende omkvæd.

Facebook
Musik

King Kross: 21:00 – 21:20
Genre: Electro crooner rock
Dyster mørk melankoli kendetegner den Horsensianske sangskriver King Kross. Den mytologiske sci-fi punker er en stærk aktør på den danske undergrundsscene og har med sine dybe psykotiske undertoner skabt et samfundskritisk elektronisk, rock-univers og erklæret sig selv for mørkets fyrste.

Facebook
Musik

We Need Lilo: 21:30 – 21:50
Genre: Indie rock
We Need Lilo er et ambitiøst rockband med store armbevægelser og drømme om fremtiden. Sanger og tekstforfatter, Katrine Duus, løfter gruppen til nye højder med sin karismatiske og flamboyante stemme. Ord som pompøst, storladent og originalt, er ord der beskriver kvintetten ganske godt.

Facebook
Musik

Rasmus Trinderup: 22:00 – 22:20
Genre: Nordic Pop
Rasmus Trinderup leverer alternativ nordisk pop med inspiration i både det akustiske og det elektriske univers. Musikken har rødder i den akustiske, alternative folk-pop; men breder sin krone over et større lydlandskab, med inspiration i bl.a. det elektriske univers og de bløde nordiske klangfarver.

Facebook
Musik

You Work For Me Now: 22:30 – 22:50
Genre: Indie pop
Du går rørt fra en koncert med You Work For Me Now. Bandet formår at fremmane store følelser med få virkemidler. Selvom de egentlig er rockmusikere, spiller de dybest set melodisk, intelligent pop, der både taler til teenagehjertet og voksenhjernen.

Facebook
Musik