Lør 6. maj 19:00 | Musikhuset – Filuren

Bag kunstnernavnet In Memoirs finder vi den unge sanger og sangskriver Morten Fillipsen, der blev født i Esbjerg for snart 30 år siden. I skolen fik han hurtigt ørene op for popmusikken, og hjemme på drengeværelset fik han øjnene op for serier som Melrose Place, Baywatch og Beverly Hills 90210, der rullede hen over skærmen på det gamle billedrørsfjernsyn efter skole. Live spiller Morten Fillipsen med Mads Bjørn og Kristian Gadegaard.
Præsenteres i samarbejde med Danske Uafhængige Pladeselskaber.