Lør 6. maj 20:30 | Musikhuset – Filuren

Under navnet Excelsior drager musiker Anja T. Lahrmann inspiration fra udødelige koryfæer som det engelske kultband Broadcast samt sakrale ritualer og pionerende, moderne dans fra 1900-tallet. Ekkoer af jazz, elektronisk avantgarde og ars nova blandes i Excelsiors soniske landskab, hvor mund og hjerte udvisker grænserne mellem fiktion og virkelighed. Debut ep’en ’Superimposed’ udkommer 12. maj 2017.
Præsenteres i samarbejde med Danske Uafhængige Pladeselskaber.